ina Olsen    
 

 
CV
Malerier
Papirarbejder
Anmeldelser
Processen
Omtale
Kontakt
Links
Forside









 

             Anmeldelser

oliemaleri

Lars Svanholm, Kunstavisen april/maj 2010
”Hos maleren Ina Olsen (..) udgør først og fremmest farveglæden og de mange underlag af kompositoriske forløb de mest iøjnefaldende kvaliteter. Og når det er sagt, står karakteregenskaberne så at sige i kø for at imøde-komme den nysgerrige iagttager.

I en meget veldisponeret balance imellem det sprudlende og det tyste, udlever Ina Olsen sig selv. Ikke blot som kunstner; men også som en person, der dyrker det nær-værende uden nogen som helst form for iscenesættelse eller unødvendige effekter. Her bliver malet, til billedet er færdigt. Her bliver talt højt – vel at mærke uden at stemmen bliver hævet nævneværdigt.
Man skal kigge godt og grundigt på Ina Olsens billeder. Dette skal opfattes som en opfordring, hvis man overho-vedet i en tidsalder, hvor tempo og kvantitet er et par af kodeordene, overhovedet er motiveret for at opdage ting, som ikke er røget ind på lystavlen i første ombæring. Der befinder sig ofte figurer dernede i underlaget; men selv uden dem, er Olsens maleri i en form for særklasse på tidens kunstscene”

Stig Winding, Midtjyllands avis 2010
("Galleri Silkeborg" 2010) Mest plads får Ina Olsen, og hun er et spændende bekendtskab. Ina Olsens billeder er helt abstrakte og omhyggeligt opbyggede nærmest som en form for patchwork bestående af nøje afstemte farvenuan-cer, der lægger sig op af hinanden i små felter, der flyder og fletter sig ind og ud af hinanden i en samlet komposi-tion med stor dybdevirkning.- Især er nogle af hendes helt dunkle malerier fine og åbner sig mod beskueren, når man giver sig tid til at trænge ind. Der er garanti for langtids-holdbarhed i Ina Olsens billeder.

Henrik Broch-Lips
, Århus Stiftstidende, april 2006:
".... også Ina Olsens uortodokse malerier med fine, lette streger er værd at bemærke".

Bent Irve, Jyllands Posten 11/11-2000 – KE 2001:

”…man kan, hvad jeg især gjorde, nyde den personlige farveholdning og fine sans for stoflighed i Ina Olsens malerier af dyr. Her er både temperament og beherskelse”.

Tom Jørgensen, Ekstra Bladet, okt. 2001 – KE 2001:

” Helt i top er Ina Olsens tre velkomponerede abstarktioner”


Kunstavisen 10/2001, Tom Jørgensen:

” Det går godt for den 33- årige Ina Olsen. Hun er for 3. gang på KE, har solgt til Statens Kunstfond, har i år udstillet i Galleri Åhuset i Køge og skal i 2002 optræde på Galleri C i Århus.
Jeg vil gerne røre noget i andre mennesker, få dem til at reflektere over noget i sig selv. Det jeg går efter er lidenskaben, det kropslige og følelsesmæssige med farven og formen som de bærende elementer”. 


Peter Michael Hornung, Politiken, okt.2001 – KE 2001:

”Årets KE rummer kun ganske få væsentlige eksempler på, hvad man kan kalde det følte, subjektive, abstrakte maleri – Ina Olsen er her et stimulerende eksempel.”
 

Tom Jørgensen, Ekstra Bladet, 4/11-2000 – KE 2000:
”Især Ina Olsen vil man komme til at høre meget mere om, hvis hun fortsætter sin nuværende udvikling og bevarer diciplinen.” 


Begrundelse for modtagelse af KS-prisen 1999:

Frit og ukrukket maleri med stor variation og substans. Koloristisk overbevisende uden brug af billige effekter. Personligt udtryk med mange lag. Censorgruppen var umiddelbart enige om valget.”

(Censorer: Poul Anker Bech, Per Baggøe, Merete Bloch, Jens Bohr, Jon Gislason, Kirsten Klein, Jette Volert)