Mine billeder er resultatet af en intens proces, som kræver fordybelse og mange timers arbejde.
Jeg bekender mig til det ”traditionelle maleri” eller en form for ”æstetisk strenghed”: Respekt for forvaltningen af det, som billedet forlanger af mig i det øjeblik, jeg har givet mig i kast med det; en åbenhed overfor det lyttede og på billedet sete, kombineret med det absolutte i billedet, dvs. koloritten, de enkelte farvers udstrækning og form i forhold til hinanden.

Jeg søger til stadighed mod forenklingen i billedet, i en samtidighed med bevarelsen af åbenheden.

Kort beskrevet er der som udgangspunkt altid modstand bygget ind i mine arbejder, en modstand som bliver båret langt af fordybelsen og undersøgelsen af det, som jeg er optaget af. Det handler om modet til at forenkle, skære ind til benet, en villighed til at destruere uden at vide hvor det fører mig hen, et forsøg på at fange noget ind, som jeg ikke ved, hvad er. Samt modet til at lade dét stå åbent, som jeg ikke kan finde ud af.

I sidste ende skal processen og resultatet fungere ved siden af hinanden, men i første instans må processen  have en  ubegrænset frihed – det er altid dialogen med billedet og dét, som den fortæller, som er det bestemmende. Hvis ikke jeg har åbenhed overfor dette, og dermed villigheden til at tilsidesætte mig selv, kan jeg ligeså godt lade penslerne ligge.
Ina Olsen